Stor lejlighed i den rolige ende af Christiansgade. Lejligheden har en stor, vinkelformet stue med god plads til både sofaområde og spiseplads. Stuen har vinduer i alle vinkler, hvilket giver et flot lysindfald og udsigt ud over Christiansgade.
Badeværelset er rummeligt og har plads til alt ens udstyr og opbevaring. Køkkenet bader i flot sollys, så morgenkaffen kan nydes i hyggelige omgivelser.
Begge værelser er rummelige og har en god fordeling af kvadratmeter, hvilket giver mange indretningsmuligheder. Det ene værelse vender mod den hyggelige baggård, hvor den vilde beplantning skaber en grøn og rolig atmosfære.
Ejendommen er ideelt placeret med nem adgang til centrum, og skal man tæt på banegården, er det hurtigt og bekvemt at komme videre ud i byen eller resten af landet.