Velkommen til en indflytningsklar 3-værelses lejlighed på 100 m2 med en funktionel planløsning og en behagelig, lys atmosfære. Her får du klassiske detaljer som højt til loftet, stuk og loftroset kombineret med moderne detaljer – ideelt til par, den lille familie eller som delelejlighed.
Lejligheden byder på en god entré/fordelingsgang med spots i loftet, der giver adgang til alle rum. Opholdsstuen er rummelig med store vinduespartier, der sikrer et flot dagslys og giver plads til både spisebord og sofaafdeling. De gennemgående lyse trægulve og de hvide vægge understreger den enkle, tidløse stil og gør det let at indrette personligt.
Køkkenet er tidløst i hvide elementer med mørk bordplade og klassiske, aflange fliser. Det er veludnyttet med fin skabs- og bordplads, vindue for naturligt lys samt alt i nødvendige hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine, kogeplade og ovn.
Boligen rummer to regulære og indretningsvenlige værelser med gode møbleringsmuligheder – der er plads til både seng, skrivebord og opbevaring. Planløsningen med to gode værelser og separat stue gør boligen oplagt til deling for to.
Badeværelset er rummeligt og moderne med separat bruseniche med glasafskærmning, regnbruser, væghængt toilet, håndklædetørrer og et dejligt vindue, der giver naturlig udluftning. Her finder du også en praktisk vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler, så vasketøjet klares nemt i dagligdagen.
Der er mulighed for at leje p plads ved nabo ejendom.
Alt i alt en lys og velholdt lejlighed, hvor de klassiske detaljer går hånd i hånd med nutidens komfort. Delevenlig planløsning, opvaskemaskine samt egen vaskemaskine og tørretumbler – klar til indflytning. Kontakt os for en fremvisning.