Velindrettet og centralt beliggende lejlighed, der henvender sig perfekt til den moderne familie med behov for plads, fleksibilitet og nem adgang til både byliv og grønne omgivelser.
Lejligheden er beliggende på 1. sal og rummer tre store værelser samt to stuer, hvoraf den ene nemt kan indrettes som et ekstra værelse, kontor eller legerum. Der er adgang til stuen via en elegant dobbelt skydedør som giver ekstra fleksibilitet i indretningen. Den funktionelle planløsning byder på en fordelergang med adgang til værelser og et praktisk badeværelse.
Boligens hjerte er det lyse opholdsrum med køkken i åben forbindelse med stuen – ideelt til både hverdagsliv og samvær.
Fra stuen er der direkte udgang til en stor, lys havestue, som forlænger boligen og skaber en naturlig overgang mellem inde og ude. Herfra er der trappe til den lukkede have, som er oplagt til børneleg, afslapning og hyggelige sommeraftener. I forbindelse med haven findes depotrum samt adgang til vaskeri.
Til lejligheden hører desuden aflåst cykelrum.
Attraktiv beliggenhed i Aabybro
Boligen er centralt placeret i Aabybro med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Byen byder på et aktivt handelsliv og et trygt nærmiljø, som gør området særligt attraktivt for børnefamilier.
Kun få minutter fra boligen ligger Søparken, et populært grønt område med stier.og gode muligheder for ophold og udeliv året rundt. Derudover er der nem adgang til naturskønne områder langs Ryå samt kort køretid til både Aalborg og vestkystens strande.
En indflytningsklar bolig med en sjælden kombination af plads, fleksibilitet, uderum og central beliggenhed.