Studiejob: 10 gode råd til din studiejobansøgning

Søger du studiejob

Der kan være mange nye ting, man skal have styr på, når man starter på nyt studie. Er du én af de mange studerende, som starter på nyt studie? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan du kommer godt i gang med at finde et studiejob og hvad du kan gøre for at få råd til at betale for en lidt bedre studiebolig.

Ikke nok med at skulle starte på et nyt studie, finde den rigtige lejlighed/et sted af bo, betale for forsikringer og huske at handle ind, ja så kræver SU-tilværelsen oftest også et studiejob, så man også får råd til lidt af det sjove. For de fleste studerende er huslejen ofte den største post. Mange bliver overrasket over, hvor dyrt det er at flytte hjemmefra for første gang. Specielt hvis du flytter til storbyerne.

Mange af os ved godt, at SU’en ikke altid er nok, hvis man gerne lige vil spise lidt godt, komme en tur i biografen eller lige købe de der nye sneaks. Derfor er der også mange, som er hoppet med på studiejob-vognen.

Studiejobbet er nemlig for mange lig med at have råd til lidt mere af alt det sjove. Men du sidder måske og tænker: et studiejob, ja det lyder da som en super god idé, men hvordan i al verden får jeg et?

Studiejob: 10 gode råd til jobansøgningen

Din største mulighed for at lande et studiejob er at lave en god ansøgning. Så her får du ti gode råd til, hvordan du skriver en vinder jobansøgning.

  1. Research betaler sig. Inden du starter din ansøgning, er det en god idé at læse om virksomheden, hvad den står for og hermed få en forståelse af arbejdspladsen.
  2. Find på en fængende og sigende overskrift.
  3. De vigtigste informationer skal øverst. De fleste rekrutteringsansvarlige bruger omkring 4-7 sekunder på at læse jobansøgningen.
  4. Gå lige på og hårdt og start i din indledning med at forklare hvorfor det netop er dig, som er den perfekte kandidat til jobbet og hvad du kan bidrage med.
  5. Undgå flosklerne – vær nytænkende og personlig.
  6. Begrund dine udtalelser, der er ikke nok at sige ”jobbet lyder spændende” nej, du bliver nød til at skrive ”jobbet lyder spændende, fordi….”
  7. Hold din ansøgning på maksimum en side.
  8. Få orden i CV’et – det er ofte det, som de fleste virksomheder bruger mest tid på.
  9. Det er altid en god idé at sætte sin ansøgning og CV kreativt op, så de er sjovere at læse.
  10. Inden du sender din ansøgning afsted, er det en god idé at få en til at læse den igennem og tjekke for grammatiske fejl.

Hvis du følger de ovenstående 10 råd til din kommende jobansøgning, er du godt på vej til at lave en killer ansøgning, som kan lande dig jobsamtalen. Held og lykke! 🙂

Foren dit studie med et studiejob

Èn af de måder du kan øge dit rådighedsbeløb på, er ved at undersøge mulighederne for at få et studiejob. De fleste foretrækker et studierelevant job, men ofte skal man have gennemført et par semestre på studiet. Og det kan også være lidt svære at skaffe sig et studierelevant job. Vær åben og fleksibel, når du skal have et job ved siden af studiet. (Der er ikke råd til at være en kræsenpind, hvis du virkelig har brug for en ekstra indtægt). Det handler om at få ekstra penge på kontoen, og det er der rig mulighed for, hvis du er åben for de mange muligheder. Var det noget med et tjenerjob, rengøringsjob, butiksarbejde? Måske kunne du tænke dig at være telefonsælger eller omdeler?

Kunne du godt tænke dig et fleksibelt job, hvor du har mulighed for at prioritere studierne i eksamensperioderne? Som reklame- og avisomdeler får du den frihed og fleksibilitet, som du har brug for som studerende. Du slipper for transporttid til og fra arbejde, da du får leveret det, der skal omdeles på din bopæl. Der er gode grunde til at blive reklameomdeler:

  • Du får et frit og selvstændigt studiejob.
  • Du arbejder tæt på din bopæl.
  • Du får frisk luft og god motion.

Læs mere om fordelene ved at blive reklame- og avisomdeler for studerende her.