Bopælspligt

Bopælspligt

Bopælspligt er noget du skal være opmærksom på, hvis du ejer en helårsbolig, som du ikke selv bor i. Denne artikel gennemgår lejelovens regler for bopælspligt, og hvad det indebærer for ejer af en bolig – uanset om du ejer én eller flere boliger.

Hvad betyder bopælspligt?

Bopælspligt betyder, at en bolig skal være beboet minimum 180 dage om året. Ansvaret for, at en bolig er beboet mindst 180 dage om året, pålægger ejeren af boligen. Det vil sige, at en ejer af en bolig har pligt til selv at bo i boligen eller leje den ud mindst 180 dage om året. Bopælspligt omfatter boliger, der helt eller delvist benyttes til helårsbeboelse. Dette indebærer altså både huse og lejligheder.

Den eller de personer, der bor i boligen, skal være tilmeldt folkeregisteret på adressen, således der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt boligen er beboet eller ikke. Dette betyder også, at du altså godt kan tage på en længere rejse væk fra din ejerlejlighed uden at leje boligen ud. Det kræver nemlig blot, at du ikke afmelder dig folkeregisteret på adressen. Afmelder du dig derimod folkeregisteret på adressen pga. rejse eller lignende, så har du pligt til at leje boligen ud i den periode, du er fraværende.

Bolig uden bopælspligt

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke helårsboliger i kommunen, som er omfattet af bopælspligt. Der er dog få generelle undtagelser til reglerne om bopælspligt. Disse undtagelser indebærer:

  • Sommerhuse, da disse typisk ikke benyttes til helårsbeboelse – den enkelte kommune kan dog beslutte, at et sommerhus skal benyttes til helårsbolig, hvorefter bopælspligten så vil være gældende.
  • Helårsboliger, som skal sælges – uafhængigt af, om ejeren stadig bor i boligen eller ikke.
  • Nybyggeri, som indtil videre kun har haft én ejer – dette gælder indtil den første ejer sælger boligen og kan være en fordel for ejere, der ønsker at benytte boligen lejlighedsvist.
  • Helårsboliger, der bruges til feriebolig – dette kræver en konkret vurdering af kommunen i den enkelte sag, da kommunen skal beslutte, om det giver mening at benytte boligen til feriebolig.

Disse undtagelser gør sig dog ikke gældende, hvis boligen tidligere har været benyttet til helårsbeboelse. Om en bolig har været benyttet til helårsbeboelse, afgøres ved, at der tidligere har været tilmeldt beboere på adressen i folkeregisteret i mere end 180 dage. Når en bolig er benyttet til beboelse i mere end 180 dage, vil den betegnes som en helårsbolig og derved være omfattet af bopælspligt – nu og i fremtiden.

Hvad betyder ”lejlighed uden bopælspligt”?

Indimellem ses det, at udlejer af en bolig skriver, at boligen er uden bopælspligt. Det vil typisk ses på lejligheder i nybyggeri eller nybyggede huse. Dette skyldes reglen, der bestemmer, at nybyggeri er uden bopælspligt, indtil første ejer sælger boligen. Det kan således være udlejers måde at sikre sine muligheder for at sælge boligen i fremtiden, idet boligen så kan sælges både som helårsbolig eller fritidsbolig. Det vil sige, at salg af en bolig uden bopælspligt er mere fleksibelt, idet den nye ejer ikke nødvendigvis skal benytte boligen som helårsbolig.

For lejer indebærer en lejlighed uden bopælspligt, at lejer ikke kan tilmelde sig folkeregisteret på adressen. Dette kan være et problem for lejer, idet det er lovpligtigt i Danmark at være tilmeldt en adresse i folkeregisteret. Derfor vil en lejlighed uden bopælspligt oftest kun være attraktiv for lejere af pendler-lejligheder eller i fremlejeforhold. Husk dog, at det altid er muligt at tilmelde sig postadresse på en adresse, hvor du ikke har bopæl. Dette kan være en fordel, hvis du f.eks. fremlejer den bolig, hvor du har adresse og derved ikke har adgang til postkassen, men i stedet vil modtage post i den lejlighed, du bebor uden bopælspligt.

Lejebolig, der ikke overholder bopælspligten

Det kan ske, at en lejebolig er svær at leje ud, og det derfor ikke er muligt at overholde bopælspligten. Derfor er det vigtigt, at du, som ejer, altid kontakter kommunen inden for 6 uger, hvis din helårsbolig ikke er beboet.

Kontakter du ikke selv kommunen, selvom din bolig er ledig og ikke er sat til salg, så vil kommunen kontakte dig med et påkrav om, at boligen skal bebos inden nærmeste fremtid – enten af dig selv eller en lejer. Sker dette ikke, kan kommunen vælge at tvangsindsætte en lejer uden din indblanding.