Udlejning af lejlighed

Vil du udleje en lejlighed, som du ejer eller lejer? Så lad os guide dig fra A-Z. På denne side har vi samlet alt, du har brug for at vide, for at komme i gang. Hvis du allerede har styr på alt fra hvordan, du griber udlejningen an til hvor meget du kan få i skattefradrag, kan du trygt starte udlejning af din lejlighed lige her:

Udlejning af lejlighed som privat eller professionel

Med en gratis annonce på BoligPortal kan du nemt og bekvemt søge efter nye lejere til din lejlighed. BoligPortal er med sine flere hundrede tusinde unikke besøgende hver måned Danmarks største markedsplads for lejeboliger. Blandt de mange boligsøgende fra hele landet er der gode muligheder for at finde din nye lejer.

BoligPortal gør boligudlejning til en leg. På BoligPortal finder du flere funktioner, som er med til at lette din boligudlejning. Som udlejer kan du ganske gratis oprette en annonce, og du kan ved hjælp af en række søgekriterier hurtigt komme i kontakt med lige netop de boligsøgende, som matcher dine ønsker. Med vores e-mailsystem er det desuden nemt at holde styr på din korrespondance med de boligsøgende.

Hvis du som udlejer har mange boliger, du ønsker at udleje, kan vi tilbyde dig at blive oprettet som professionel udlejer hos BoligPortal. Det gør det endnu lettere at håndtere udlejningen af dine boliger. Med denne status følger en række yderligere fordele. Denne service er også ganske gratis.

Råd og regler om udlejning af lejlighed

Vi har samlet de vigtigste råd og regler om udlejning af lejlighed, som du bør sætte dig ind i, før du går i gang. BoligPortal har mere end 20 års erfaring med udlejning af boliger, og vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver, at du kan udleje din lejlighed på en sikker og tryg måde.

Hvordan udlejer du din lejlighed?

På BoligPortal kan du udleje en eller flere lejligheder helt gratis. Alt du skal gøre, er at oprette en boligannonce og udfylde følgende: Adresse, boligtype, månedlig husleje, aconto, depositum, forudbetalt husleje, samlet pris på indflytning, indflytningsdato, lejeperiode, uploade billeder af lejligheden, beskrive lejligheden.

Hvordan finder du den rette lejer til lejligheden?

Som Danmarks største lejeboligportal har vi opbygget et godt og stort netværk af seriøse og pålidelige lejere. Det er derfor nemt og sikkert for dig at finde den rette lejer til din lejlighed. Hvis du har nogle specifikke krav til en lejer, som f.eks. at vedkommende skal være ikke-ryger, kan du med fordel uddybe det i annoncen. Det vil øge dine chancer for at finde den rette lejer til lejligheden i første hug. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du skriver en god lejeboligannonce, hvor du kan finde yderligere inspiration.

 

På BoligPortal har vi fokus på at gøre det så nemt for dig som muligt at udleje en bolig. Derfor kan du i indbakken filtrere på en række forskellige parametre. Du kan for eksempel sortere i dine henvendelser, og hvis du vælger “Bedste Match” får du vist de ansøgere, hvis profil passer bedst til den annonce, som du har oprettet.

Hvor meget må jeg udleje min lejlighed for?

Huslejen for en lejlighed skal fastsættes efter det lejedes værdi. Det betyder, at det skal svare til det lignende lejligheder i forhold til beliggenhed, størrelse og kvalitet, er sat til. Det kan du enten selv undersøge eller få professionel hjælp af Huslejenævnet, som kan forhåndsgodkende huslejen for lejligheden, så du undgår problemer i forhold til lejer, der tjekker op på, om lejen er sat for højt. Det koster 500 kr. for en forhåndsgodkendelse.

 

Når du skal regne ud, hvad du kan udleje din lejlighed for, er det også vigtigt at indregne forbrug af vand, varme og el, da lejer skal bidrage økonomisk til disse udgifter. Dette kan enten afregnes a conto eller inkluderes direkte i huslejen, hvilket vi har beskrevet i dette blogindlæg om betaling af vand, varme og el.

Hvordan laver jeg en lejekontrakt til udlejning af lejlighed?

En lejekontrakt skal laves ud fra lejeloven, og det kan være en kompliceret proces at få styr på alle de forskellige love og regler. Lejelovens bestemmelser må nemlig ikke fraviges. Ellers kan du risikere, at den ikke gælder. Helt konkret skal den blandt andet indeholde lejer og udlejers navn og adresse, lejemålets adresse, størrelse, inventar, stand og brugsret til ting i boligen, som f.eks. vaskemaskinen m.m. Hos BoligPortal kan du helt gratis få hjælp til at lave en lejekontrakt, der opfylder alle krav her: Opret lejekontrakt her – gratis.

Kan jeg udleje min lejlighed i en tidsbegrænset periode?

Ja, du kan sagtens udleje eller fremleje din lejlighed i en tidsbegrænset periode. Det er bare vigtigt, at du får skrevet det ind i lejekontrakten. Tidsbegrænsningen skal dog være betinget af, at du enten selv skal bo i lejligheden, eller at du ønsker at sælge den. Vær opmærksom på, når du laver en tidsbegrænset aftale, at du kan få svært ved at opsige lejer før tid.

Held og lykke med at udleje din lejlighed på Danmarks største BoligPortal 😊