Hvad er kapitalafkastordningen?

Kapitalafkastordningen

Vil du gerne bruge den beskatningsmetode, der matcher din udlejningssituation bedst? Så læs med her og bliv klogere på om kapitalafkastordningen er den bedste løsning for dig. Når du udlejer en bolig, du ikke selv bor i, i mere end 12 sammenhængende måneder, så vil du blive anset for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Når du anses for at være selvstændig erhvervsdrivende kan du ikke gøre brug af et bundfradrag, ligesom ved dine personlige indtægter. Derfor skal du vælge én af de tre nedenstående måder at betale skat af dine lejeindtægter på:

Introduktion til kapitalafkastordningen

Kapitalafkastordningen er nemmere at have med at gøre end virksomhedsordningen, hvorfor det kan være et godt alternativ hertil.

Kapitalafkastordningen går ud på, at der beregnes et kapitalafkast af virksomhedens aktiver (uden gæld), som herefter kan trækkes fra i din personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Kapitalafkastet beskattes således som kapitalindkomst (den indkomst, du får fra fx aktier og renter) i stedet for personlig indkomst. Hermed formindskes din personlige indkomst, men kapitalindkomsten forhøjes.

Et kapitalafkast beregnes på den måde, at din virksomheds aktiver ganges med kapitalafkastsatsen, der i der i 2020 var på 0 %. Det betyder, at det ikke gør nogen forskel om du anvender denne ordning, sammenlignet med hvis du beregnede din virksomheds skat efter de almindelige skatteregler efter personskatteloven. Der er derfor på nuværende tidspunkt ingen fordele ved at anvende denne løsning, medmindre satsen ændres i 2021 (eller på et senere tidspunkt).

Hvis satsen ændres fx i 2021 således, at den ikke længere er på 0 % får det den konsekvens, at du kommer til at betale mindre i såvel am-bidrag som i eventuelt topskat efter de almindelige skatteregler. Det skyldes, at kapitalafkastet kan trækkes fra din personlige indkomst.

Det højeste beløb der kan udgøre kapitalafkastet kan højst udgøre det største beløb af overskuddet af din virksomhed (før renter) eller den samlede negative kapitalindkomst (eksklusiv det beregnede kapitalafkast). Det betyder, at hvis dine renteomkostninger er større end kapitalafkastet, bør du ikke bruge kapitalafkastordningen. Det skyldes, at du i så fald ikke får fuld fradragsværdi for renterne. Hvis kapitalafkastet derimod er større end renteudgifterne, kan du med fordel vælge denne ordning, når satsen ikke længere er 0 %.

Denne ordning har tidligere være fordelagtig i tilfælde af forældrekøb, fordi der kunne beregnes et højt kapitalafkast, da forældrekøbslejligheder typisk har stor værdi. Dette er dog ikke en fordelagtige skattemodel i øjeblikket, hvor kapitalafkastsatsen er på 0 %, idet ordningen således fungerer på samme måde som efter de almindelige skatteregler med personlig beskatning.

Herudover bemærkes det, at ordningen ikke har regnskabsmæssige krav, ligesom der kræves ved beskatning efter personskatteloven samt efter virksomhedsordningen. Afslutningsvis bemærkes det, at såfremt du vil vælge at anvende kapitalafkastordningen, skal du under virksomhedsoplysninger udfylde rubrik 141 i oplysningsskemaet.