Hvis der opstår uenigheder i lejeforholdet mellem lejer og udlejer, kan der i visse tilfælde anlægges sag ved boligretten. I denne artikel kan du blive klogere på, hvilke sager boligretten behandler, hvordan man indbringer en sag for boligretten, samt hvad der kan gøres, hvis man er uenig i boligrettens afgørelse.
Find lejebolig her
Udlej bolig her
Hvad er boligretten?
Boligretten er en særlig del af byretten, i den pågældende retskreds hvor lejemålet befinder sig, som behandler sager om leje af huse og lejligheder. Både udlejere og lejere af private og almene boliger kan indbringe en sag for boligretten.
Sager som Huslejenævnet (private boliger) og Beboerklagenævnet (almene boliger) ikke er kompetente til at behandle, skal anlægges ved boligretten som første instans. Herudover kan boligretten fungere som ankeinstans indenfor de kompetenceområder, hvor Beboerklagenævnet og Huslejenævnet har truffet afgørelse som førsteinstans, men hvor lejer eller udlejer er uenig i afgørelsen.
Hvis du er i tvivl om, hvilke sager du skal anlægge ved Husleje – eller Beboerklagenævnet, og hvilke du skal anlægge direkte ved boligretten, kan du klikke dig videre og læse mere om nævnenes kompetenceområder her:
I hvilke situationer kan boligretten behandle en sag?
Boligretten behandler sager om huse eller lejligheder i følgende situationer:
- Som førsteinstans, fordi nævnene ikke har kompetence til at behandle sagen
- Som ankeinstans, fordi lejer eller udlejer er uenig i Huslejenævnets eller Beboerklagenævnets afgørelse
- Lejer og udlejer har aftalt, at sagen skal indbringes direkte for boligretten
- Nævnene har afvist at behandle sagen, fordi den kræver domstolsbehandling
Hvem træffer afgørelsen i boligretten?
Det er en juridisk dommer, der træffer afgørelsen i boligretten. Den juridiske dommer vil dog oftest træffe beslutningen i samråd med to lægdommere, hvis enten lejer eller udlejer ønsker det, eller hvis boligretten kræver det. Boligretten er således en specialdomstol, hvor tre dommere sammen kommer frem til en afgørelse.
De to lægdommere har den funktion, at de skal hjælpe den juridiske dommer med at træffe en afgørelse i sagen, ved at bidrage med faglig viden indenfor huslejeforhold. De to lægdommere udvælges nemlig således, at den ene repræsenterer udlejernes interesser, mens den anden repræsenterer lejernes.
Hvad koster det at få boligretten til at behandle sagen?
Der er ikke nogen fast afgift forbundet med sagsanlæg ved boligretten på samme måde som når man indbringer en sag ved nævnene. Omkostningerne, der er forbundet med en retssag i boligretten, vil udgøre en retsafgift og et advokatsalær. Den part, der taber sagen ved boligretten, er typisk også den, der skal afholde sagsomkostningerne samt modpartens advokatsalær.
Mange lejeretlige sager ved boligretten er mindre komplicerede, og er derfor heller ikke forbundet med store økonomiske krav. Hvis en sag handler om et krav på under 50.000 kr. uden renter og omkostninger, eller sagen handler om, at man vil have modparten til enten at foretage eller stoppe med en handling, så kan der anlægges en småsag.
En småsag er fordelagtig, da de bliver afgjort uden større omkostninger, fordi lejer eller udlejer kan føre sagen uden bistand fra en advokat, men udelukkende på baggrund af rettens vejledning. En sag, anlagt som en småsag, egner sig kun til de mindre komplicerede sager, hvor man forventer en hurtig afgørelse.
Det er vigtigt at bemærke, at man godt kan få advokatbistand til en småsag, selvom retten ikke stiller det som et krav. Udgangspunktet er dog, at man selv skal dække omkostningerne hertil, medmindre man har fået bevilget fri proces. Fri proces betyder, at man, under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, kan få dækket de omkostninger, der opstår i forbindelse med sagen.
Hvordan anlægger man en sag for boligretten?
Hvis man ønsker at anlægge en sag for boligretten, skal sagen indbringes som en civil sag ved den retskreds, hvor lejemålet befinder sig. Sagen indledes med en stævning af modparten, der blandt andet skal indeholde en beskrivelse af, hvad sagen handler om samt hvad sagsøgeren ønsker at få ud sagen. Herefter har sagsøgte, inden for en af retten angiven frist, mulighed for at komme med et svar på stævningen. Sagsøgte er den person, som sagsøgeren anlægger en retssag imod.
Hvis sagsøgte ikke svarer på stævningen eller først svarer efter tidsfristen er udløbet, vil sagen blive afgjort på baggrund af de informationer, som sagsøgeren har fremlagt for retten. Hvis sagsøgte derimod svarer inden for tidsfristen, vil sagsøgeren modtage en kopi af sagsøgtes svar på stævningen, hvorefter sagsøgeren har mulighed for at kommentere på sagsøgtes modsvar. Når retten mener, at sagen er tilstrækkelig oplyst, vil sagsøgeren og sagsøgte blive indkaldt til et retsmøde, hvorefter sagen bliver afgjort ved en retssag.
Hvad kan man gøre, hvis man er uenig i boligrettens afgørelse?
Hvis man er uenig i boligrettens afgørelse, kan man som udgangspunkt anke sagen til landsretten. Boligrettens afgørelse indeholder en vejledning til, hvordan sagen kan ankes til landsretten. Ankefristen til landsretten er fire uger fra boligrettens afgørelse, og det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke sager, der drejer sig om krav på under 20.000 kr. Nævnet giver typisk kun tilladelse til anken, hvis sagen kan få betydning for senere lignende sager, eller hvis sagen kan fastlægge en tvetydig praksis på et givent område.
Vi håber, at du er blevet meget klogere på, hvad boligretten er, og at du føler dig rustet til at indbringe en sag for boligretten.
