Sådan laver du en god boligannonce

boligannonce hos BoligPortal

En vellykket udlejningsproces starter med en god annonce for dit lejemål. Udbuddet af lejeboliger på BoligPortal er stort, og lejerne er kræsne, så det vigtigt at gøre din boligannonce mest mulig attraktivt for de mange boligsøgende. Med en gennemarbejdet boligannonce slipper du for at bruge tid på at svare på unødvendige henvendelser og spørgsmål, og samtidig kan en god boligannonce medvirke til, at du finder din nye lejer hurtigere. En detaljeret boligannonce kan nemlig påvirke antallet af relevante henvendelser fra lejere positivt. 

BoligPortals 10 råd til den gode boligannonce

Herunder får du en række gode råd til, hvordan din boligannonce kommer til at performe på bedste vis, så du hurtigst muligt finder den rigtige lejer.

1. Hvem henvender din boligannonce sig til?

Når du udformer din boligannonce, er det som udgangspunkt vigtigt at vide, hvem din ønskede lejer er. Det kan hjælpe dig til at blive mere konkret i beskrivelsen af boligen og i informationerne om boligens beliggenhed.

 

Er din målgruppe f.eks. studerende, vil informationer om afstand til uddannelsesinstitutioner, offentlig transport eller midtbyen være relevante. Er din bolig perfekt for en børnefamilie, kan du fremhæve de nærliggende børnehaver eller skoler højere, samt hvor de kan købe dagligvarer i nærheden.

 

Derudover kan du på BoligPortal filtrere i de beskeder, du modtager i din indbakke. Du kan f.eks. filtrere på henvendelser alt efter, om den boligsøgende har angivet, at de har husdyr, bor alene eller er en familie. På den måde får du sorteret i dine henvendelser ud fra dine specifikke ønsker. Sådan sikrer du f.eks., at unge studerende ikke kommer til at bo i opgang med primært ældre mennesker- og omvendt. Det er desuden muligt at svare mange boligsøgende på én gang.

 

Tip! Vidste du, at du kan bruge ”Find lejer”-funktionen på BoligPortal og derigennem finde potentielle lejere ud fra en række kriterier? På den måde er det for eksempel muligt at søge efter bestemte profiler til et lejemål. Leder du for eksempel efter en familie, der skal bo til leje i ubegrænset tid, så kan man indstille søgekriterier derefter. BoligPortal giver på den måde redskaber til at det rette match kan opstå.

2. (Mange) billeder i din boligannonce er vigtigt

Det er vigtigt at have billeder i din boligannonce. Gerne mange. For det første er billederne med til at fange din kommende lejers interesse og sikre et godt førstehåndsindtryk af dit lejemål. Dernæst gør billeder det lettere for den boligsøgende at vurdere, om lejemålet overhovedet er relevant for vedkommende. Sådan får du i højere grad sorteret useriøse lejere fra, som alligevel ikke søger noget i stil med din bolig, inden du bruger tid på en fremvisning. Derfor skal du overveje at lægge billeder på annoncen, hvis du ikke allerede har gjort det.

 

Sørg for at gøre det billede, der præsenterer lejemålet bedst, til primærbillede på din annonce. Primærbilledet er nemlig det billede der kommer til at repræsentere dit lejemål og skal give de boligsøgende lyst til at klikke sig ind på din annonce og kontakte dig. Hvis du allerede har billeder på annoncen, men oplever, at det står lidt sløvt til med henvendelser, kan det være en god idé at kigge dine billeder igennem og overveje, om et andet primærbillede vil repræsentere dit lejemål bedre.

 

Vær også kritisk med de billeder, du lægger på annoncen. Det er ikke nødvendigt med professionelle billeder, men sørg alligevel for, at der ser opryddeligt og rent ud, og tag, om muligt, billederne i dagslys. Vi anbefaler også, at du bruger vellignende billeder af din bolig på annoncen. Brug et godt kamera, så lejer får et realistisk billede af boligen.

 

Under “Annonce billeder” på din profil på BoligPortal, kan du altid tilføje, slette eller ændre rækkefølgen på dine billeder.

3. Fremhæv din boligannonce med en videogennemgang af boligen

Med en videopræsentation af din bolig føles det næsten som at være der selv. En kort videogennemgang af din bolig giver potentielle lejere en mere klar fornemmelse af boligen, som billeder ikke kan give på samme måde.

 

Fordelen ved at lave en videopræsentation af din bolig, er for det første, at du med højere sandsynlighed sorterer useriøse henvendelser fra, idet lejerne nemt kan vurdere om din bolig er relevant for vedkommende. For det andet, bliver din boligannonce mere attraktiv med video-præsentation, jo mere visuelt indhold den indeholder. En video fanger lejers opmærksomhed blandt de mange andre boligannoncer og gør det nemmere for lejerne at huske netop din bolig blandt mange.

 

Kunne du tænke dig at skabe mere opmærksomhed omkring din annonce med en videopræsentation? Vi har lavet en guide til dig, der enten ønsker at tilføje video til en eksisterende annonce eller oprette en ny annonce.

4. Tilføj plantegning til din boligannonce

Ligger du ikke inde med præsentable billeder, kan en plantegning også gøre underværker. Har du en plantegning over lejemålet, anbefaler vi, at du tilføjer den til din boligannonce – også selvom det blot er en skitse på et papir. Det giver et hurtigt overblik over rumfordelingen i boligen, hvilket er noget boligsøgende ofte efterspørger.

5. Skriv en detaljeret tekst i din boligannonce

Et godt primærbillede får de boligsøgende til at klikke sig ind på din annonce, men vil du gerne have, at de kontakter dig, kan det også være en god idé at gøre noget ud af din annoncetekst. Der større chance for, at din bolig skiller sig ud og fanger de boligsøgendes interesse, hvis du beskriver dit lejemål i detaljer i din boligannonce. Inddrag relevante informationer, der tilgodeser din ønskede lejers behov.

 

Boligsøgende har mange spørgsmål, så jo mere information, du giver i din annonce, jo bedre. Det er desuden en god idé at overveje, hvem dit lejemål kunne være relevant for og derefter skrive annoncen med fokus på denne målgruppe. Det er også en god idé at fremhæve det positive ved selve lejemål. Har lejemålet f.eks. fået nyt køkken for nylig eller er lysindfaldet fantastisk, så skriv det. Er der opvaskemaskine i køkkenet eller elevator i opgangen, er det også en god idé at nævne det i din annoncetekst.

 

Overvej f.eks., hvad du selv gerne vil vide, når du leder efter bolig og få det med i din beskrivende tekst om lejemålet. Ud over boligens fysiske forholde kan du også fortælle om området, opgangen, faciliteterne, placering i forhold til solen m.v.

 

Når du beskriver din bolig, er det også en god idé at notere, hvor meget, der skal betales i husleje, a-conto, depositum og forudbetalt leje. På den måde sikrer du dig, at din lejer ikke springer fra, når personen finder ud af, at indflytningsprisen ikke bare er den første måneds husleje.

6. Fremhæv det unikke i titlen på din boligannonce

Din boligannonce skal skille sig ud fra mængden, når boligsøgende scroller gennem søgeresultatet på boliger, der alle matcher deres kriterier som f.eks. størrelse, pris og antal rum. Derfor kan du med fordel fremhæve det unikke ved din lejebolig allerede i titlen, så den vækker opsigt hos de boligsøgende.

 

Har din bolig en sydvendt altan, hvor eftermiddags- og aftensolen leder op til hyggeligt samvær på altanen? Måske din bolig har vaskesøjle?

 

Det er forskelligt, hvilke prioriteter de boligsøgende har øverst på ”ønskelisten”, så fremhæv det, der kan fange lige præcis din målgruppes opmærksomhed.

7. Overvej, hvordan boligsøgende skal kontakte dig på din boligannonce

Når din boligannonce er på plads, er det vigtigt, at du overvejer, hvordan du ønsker at blive kontaktet af interesserede boligsøgende. Det er vigtigt at vælge den kontaktform, der passer bedst til dit behov og dine ønsker. F.eks. er det en dårlig idé at tilføje telefonnummer, hvis du ved, du ikke kan tage telefonen i dagstimerne pga. dit arbejde.

 

Vær f.eks. opmærksom på, hvis du udlejer en bolig i en storby i et eftertragtet kvarter, og du opfordrer til telefonisk kontakt, så vil du formentlig få rigtig mange opkald fra interesserede boligsøgende. Fordelen ved at tage dialogen pr. telefon kan omvendt også betyde, at du ikke skal du bruge tid på at besvare en masse mails fra interesserede boligsøgende.

 

Ligger din bolig derimod i en mindre by med færre boligsøgende, og tillader din hverdag at besvare opkald, så kan dialog pr. telefon være en udmærket kontaktform.

8. Gør din boligannonce synlig med digital boligeksponering

De fleste boligsøgende går dagligt ind og kigger på BoligPortal for at se, om der er kommet nye lejemål på siden. Jo længere tid en annonce har ligget på siden, des længere ned på listen med ledige lejemål kommer den. Et billede med blikfang og en god annoncetekst kan betyde nok så meget, hvis de boligsøgende ikke får klikket sig langt nok tilbage på listen til at se din boligannonce. Har du intentioner om at få sat skub i udlejningsprocessen igen, har du dog gode muligheder for at få din annonce fremhævet.

 

På BoligPortal kan du give din boligannonce øget eksponering over for nye, potentielle lejere med digital eksponering. Digital eksponering hjælper til at fremhæve din boligannonce overfor BoligPortals mange aktive boligsøgende.

 

Mange boligsøgende går direkte ind på BoligPortal, og med digital eksponering vil din boligannonce fremstå ekstra synlig. Du har bl.a. mulighed for at komme øverst i søgeresultatet eller lade boligsøgende på BoligPortal kontakte dig uden at oprette en betalt profil. Dette skaber opmærksomhed omkring din boligannonce allerede i oversigten over de mange boliger.

 

Benytter du dig af ekstra eksponering, vil din boligannonce desuden blive vist på endnu flere online kanaler, eksempelvis på forskellige Facebooksider og via bannerannoncering på Google.

9. Stil spørgsmål til boligsøgende, inden de kontakter dig gennem boligannoncen

Vidste du godt, at du inden første kontakt med boligsøgende kan sikre specifik information fra ansøgere ved at oprette spørgsmål, som boligsøgende besvarer samtidig med, at de sender første henvendelse? Når du logger ind på BoligPortal kan du under “Krav til e-mailbesvarelser” oprette spørgsmål, som du ønsker besvaret af potentielle lejere. På den måde får du flere informationer om den boligsøgende, og du har dermed bedre grundlag for at invitere potentielle lejere til fremvisning, som helt præcist matcher dine ønsker.

10. Giv samlet afslag til ansøgere på din boligannonce

Når du har fundet den rette lejer til dit lejemål, er der som regel andre boligsøgende, der skal have afslag på deres interesse i lejemålet samtidig med, at der skal laves lejekontrakt, flyttesyn mm. Derfor er det ikke altid, at det prioriteres at sende afslag til de boligsøgende, som ikke bliver boligens nye lejere. Ved brug af beskedsystemet på BoligPortal kan du derfor sende afslag til alle boligsøgende, som har henvendt sig, på én gang. Med funktionen standardafslag, kan du sende et standardafslag til flere individuelle brugere på samme tid – så sparrer du tid, men sikrer samtidig, at de boligsøgende oplever en god service, og får en god oplevelse med din udlejningsforretning.