Boligudlejning
Hvad enten du ønsker at udleje en bolig eller søger en bolig til leje, kan vi hos BoligPortal hjælpe dig. Her på siden finder du en række forskellige blogindlæg, der forhåbentlig kan hjælpe dig med tips og regler til din boligudlejning.
Udlejning af lejlighed
Vil du udleje en lejlighed, som du ejer eller lejer? ...
21. januar 2021
Læsetid: 2 minutter
Udlejning af værelse
Vil du udleje et værelse i en lejlighed, som ...
14. januar 2021
Læsetid: 2 minutter
Udlejning af hus
Vil du udleje et hus, som du enten ejer eller ...
21. januar 2021
Læsetid: < 1 minut
Fremleje af lejebolig
Vil du fremleje et værelse, en lejlighed eller et ...
21. januar 2021
Læsetid: 3 minutter
Skat af lejeindtægt ved delvis udlejning
Der er tale om delvis udlejning, hvis du udlejer en ...
22. januar 2021
Læsetid: 3 minutter
Skatteregler efter personskatteloven, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen
Hvis du udlejer en bolig, du ikke selv bor i, ...
22. januar 2021
Læsetid: 5 minutter
Gør din annonce attraktiv med video-præsentation
Du kan nu tilføje video til din annonce hos ...
26. januar 2021
Læsetid: 2 minutter
Digital fremvisning af bolig
Digital fremvisning på din boligannonce Hos BoligPortal oplever vi fortsat ...
26. januar 2021
Læsetid: 4 minutter
Hjælp til udlejer med udlejning af bolig
Har du besluttet dig for at udleje din bolig, og ...
26. januar 2021
Læsetid: 2 minutter
Sådan laver du en god boligannonce
En vellykket udlejningsproces starter med en god annonce for dit ...
25. januar 2021
Læsetid: < 1 minut
GDPR for boligudlejere: Opbevaring & håndtering af persondata
Denne artikel gennemgår, hvordan du som udlejer skal forholde ...
26. januar 2021
Læsetid: 3 minutter
De 10 roomie-bud
BoligPortal sætter fokus på roomie-universet, da det er vigtigt ...
26. januar 2021
Læsetid: 5 minutter
Salg af udlejningsejendom som momsfri virksomhedsoverdragelse
I et nyt bindende svar har Skatterådet bekræftet, ...
26. januar 2021
Læsetid: < 1 minut
Sammenligningslejemål i huslejenævnssager
Selvom udlejer fastsætter lejen korrekt, kan det ske, at ...
25. januar 2021
Læsetid: 3 minutter
Digital kommunikation mellem lejer og udlejer i lejeforhold
Til dagligt foregår det meste af vores kommunikation digitalt. ...
26. januar 2021
Læsetid: 5 minutter
Vedligeholdelsesplan af udlejningsejendomme
Denne artikel gennemgår regler for udarbejdelse af vedligeholdelsesplan samt ...
26. januar 2021
Læsetid: 2 minutter
Ejendomsudvikling i konvertering af erhverv til bolig
Efterspørgslen efter boliger i de største byer har ...
25. januar 2021
Læsetid: 4 minutter
Bæredygtigt byggeri: Sådan får du en DGNB-certificering
Danske forbrugere og lejere har et stigende fokus på bæ...
25. januar 2021
Læsetid: 5 minutter
Boligudlejning på BoligPortal
Velkommen til BoligPortal – vi er Danmarks største portal for lejeboliger, hvor udlejere og boligsøgende finder hinanden. Udlejerne, der annoncerer hos BoligPortal, er både private og professionelle udlejere. I 2020 blev mere end 125.000 boliger udlejet via BoligPortal.
Vil du udleje en bolig?
Hvis du vil udleje et hus, en lejlighed eller et værelse, har vi en god nyhed – det er gratis at udleje en bolig på BoligPortal. Men før du går i gang, har vi samlet en række råd og regler, som du bør kende til. Har du allerede styr på reglerne inden for boligudlejning, kan komme i gang lige her.
Søger du en bolig til leje?
På BoligPortal finder du hurtigt, nemt og trygt en bolig til leje. Alt du skal gøre er at oprette et abonnement hos BoligPortal, udfylde din profil, søge på på det område, hvor du leder efter en bolig og skrive en god lejebolig-ansøgning til de udlejere, der har boliger, der matcher dine behov.
Ejer eller lejer du den bolig, du vil udleje?
Når det kommer til privat boligudlejning, skelner man typisk mellem det at udleje en bolig og det at fremleje en bolig:
Hvis du ejer en bolig og ønsker at udleje den, er der tale om helt almindelig udlejning. Det kan f.eks. være et hus, et rækkehus eller en lejlighed, som du ønsker at benytte som udlejningsejendom med det formål at opnå et økonomisk afkast. Det kan også være, at du blot ønsker at udleje din ejerbolig i en tidsbegrænset periode. Men i begge tilfælde er der altså tage om udlejning og du vil i så fald være udlejer.
Hvis du lejer en bolig og ønsker at udleje den, er der tale om et fremleje. Det kan f.eks. være, at du har lejet en stor lejlighed og gerne vil fremleje et værelse til en roomie. Det kan også være, at du skal på udveksling eller i praktik i en anden by eller i udlandet, og derfor ønsker at fremleje din lejebolig eller dit værelse midlertidigt. Men fællesnævneren her er, at du i denne situation vil være fremlejegiver og den, du udlejer boligen til, vil være fremlejetager.
Uanset om du ejer eller lejer en bolig, er du mere end velkommen til udleje den igennem BoligPortal. Her finder du hundredvis af potentielle lejere, som står klar til at udleje dit hus, din lejlighed eller dit værelse igennem Danmarks største, sikreste og tryggeste BoligPortal. Læs mere om de specifikke typer af bolig, som du kan udleje og hvilke regler, der gør sig gældende herunder
Råd og regler for udlejning af bolig
Herunder har vi samlet en række gode råd og vigtige regler inden for privat boligudlejning, som vi håber, kan gøre dig klar til at udleje din bolig i en fart:
1. Husk lejekontrakten, når du vil udleje bolig
Selvom loven ikke foreskriver det, bør du som udlejer altid lave en lejekontrakt mellem dig og lejer. Det gælder også selvom du udlejer til en ven eller et familiemedlem og uanset om du udlejer hele eller dele af boligen. Det skyldes, at en lejekontrakt er med til at sikre både lejer og udlejers rettigheder og kan spare begge parter for misforståelser og konflikter.
Det er vigtigt, at du har helt styr på lejekontrakten og detaljerne, inden din lejer flytter ind. Hvis du er i tvivl, kan du bruge BoligPortals digitale lejekontrakt i typeformular A9, der er udarbejdet i samarbejde med advokater og lever op til alle krav i lejeloven. Hvis ikke din lejekontrakt lever op til kravene, kan den erklæres ugyldig.
En lejekontrakt skal indeholde lejer og udlejers navn og adresse, lejemålets adresse, størrelse, inventar, stand og brugsret til ting i boligen, for eksempel vaskemaskinen. Ydermere bør en lejekontrakt indeholde overtagelsesdato, ophørsdato når der er tale om en tidsbegrænset lejeaftale, husleje, depositum, forudbetalt husleje, betalingsforhold, forbrugsudgifter og krav til vedligeholdelse af boligen. Du kan også skrive på, om det er tilladt for din lejer at have husdyr.
2. Få styr på depositum og forudbetalt leje, inden du udlejer bolig
Som udlejer har du ret til at opkræve depositum og forudbetalt leje fra din lejer. Depositum må maksimalt være tre måneders husleje (Ekskl. forbrug af el, vand og varme), og den forudbetalte leje må heller ikke overstige tre måneders husleje. Du har desuden også ret til at opkræve den første måneds husleje, inden din lejer flytter ind.
Disse poster skal sikre, at du kan istandsætte boligen, efter lejer er flyttet ud, samt at du får husleje i de sidste tre måneder, når lejeren har opsagt lejemålet – hvis I da har aftalt tre måneders opsigelse.
3. Dokumentér lejemålets stand ved udlejning af bolig
Det kan være en god ide for både udlejer og lejer at dokumentere lejemålets stand – hvad end det drejer sig om udlejning af værelse, lejlighed eller hus. Det kan I gøre ved at fotografere fejl og mangler inden indflytning. Derudover skal der ved udlejning af hele lejemål aflæses målere i boligen, så der ved udflytning kan laves en opgørelse over, om lejer har betalt for meget eller for lidt i forbrug. Gør I dette sammen, kan det forhindre potentielle konflikter mellem jer.
Ved dokumentation af standen skal du dog være opmærksom på, at der er forskel på, om du har et eller flere lejemål. Hvis du udlejer flere lejemål, skal du afholde indflytningssyn og udfærdige en indflytningsrapport. Du skal varsle lejeren om indflytningssynet senest en uge inden afholdelse. Der er i loven ikke fastsat en frist for, hvornår indflytningssynet skal være afholdt, men et godt råd vil være at gøre det i forbindelse med nøgleoverdragelse. Husk at give lejeren indflytningsrapporten, og hvis lejer ikke er til stede, skal du senest sende indflytningsrapporten til lejer 14 dage efter indflytningssynet. Husk at overholde disse formalia – ellers mister du muligheden for at kræve, at lejer skal betale for istandsættelse.
Lejer har endvidere de første 14 dage efter indflytning til at finde fejl og mangler ved lejemålet og aflevere disse skriftligt til dig.
4. Tidsbegrænset eller tidsubegrænset udlejning af bolig
Når det kommer til tidsbegrænset eller tidsubegrænset leje skal du holde tungen lige i munden. Særligt i de store byer er der rigtig mange private, der udlejer deres bolig i en tidsbegrænset periode, da de selv vil have muligheden for at bo i boligen igen senere.
Som ejer af boligen, kan du udleje den i en tidsbegrænset periode, og den har som udgangspunkt ikke har nogen maksimal-længde. Tidsbegrænsningen skal bare være betinget af, at du selv skal bruge boligen eller ønsker at sælge den. Derfor er det vigtigt, at du får begrundelsen for tidsbegrænsningen noteret i lejekontrakten.
Laver du en tidsubegrænset aftale, kan du som udgangspunkt ikke opsige lejer medmindre din lejer misligholder aftalen og for eksempel holder op med at betale husleje.
5. Fastsæt huslejen korrekt, inden du udlejer bolig
En af de sværeste opgaver for private udlejere er fastsættelse af husleje. Hvis du sætter lejen for højt, risikerer du, at din lejer klager til huslejenævnet. En måde du kan undgå dette på, er ved at få forhåndsgodkendt huslejen i dit lokale huslejenævn. Har du din forhåndsgodkendelse af huslejen, kan din lejer ikke klage til huslejenævnet. Med den nye lejelov blev gebyret for denne forhåndsgodkendelse sat ned til 500 kr..
6. Få styr på skatteregler, når du udlejer bolig
Hvis du udlejer en bolig, herunder et værelse, en lejlighed eller et hus, skal du huske at opgive din lejeindtægt til SKAT. Også selv om det kun er en kortvarig udlejning af din bolig. Der er forskellige regler alt efter, om du ejer boligen eller blot fremlejer et værelse eller en del af din ejerbolig. Læs mere om skatteregler ved udlejning af bolig her.
7. Husk at udlevere en husorden, når du udlejer bolig
Det kan også være en rigtig god idé at udlevere en husorden, når de nye lejere modtager nøglerne til dit lejemål. Med husordenen får du mulighed for at fortælle lejerne, hvad du forventer af dem. Ligger dit lejemål eksempelvis i en opgang, kan det være, der er aftaler for ro og orden og aftaler om tidspunkter for brug af vaskekælderen, som dine nye lejere skal kende til. Med andre ord er en god husorden med til at sørge for ro og orden, og sikrer desuden, at dine lejere kender til regler og aftaler, og at de får et godt forhold til deres nye naboer.
8. Kommunikér med lejer via e-mail
Aftal med lejer, at al kontakt foregår elektronisk, så du kan kommunikere med lejer via e-mail. Det er oftest det nemmeste for både dig og lejeren. At kontakten skal foregå elektronisk kan med fordel skrives ind i lejekontrakten. Derudover er det rart for lejeren, at du svarer på henvendelser, så hurtigt du kan. Har du meget at se til, kan det nemt blive nedprioriteret, men for lejeren kan et dryppende vandrør være meget stressende. Det er også i din interesse, at der bliver passet godt på lejemålet.
9. Respektér lejers ejendomsret
Når du som udlejer vælger at udleje en bolig, overdrager du samtidig den private ejendomsret til din lejer, og det betyder med andre ord, at lejeren har ret til privatliv. Derfor skal et eventuelt besøg altid bakkes op af en god grund og varsles i god tid. Skal du aflæse vand- og varme kan det eksempelvis være en god grund.
10. Hold lejer orienteret
Hold din lejer orienteret om, hvad der foregår i ejerforeningen, hvis du er medlem af sådan én. Invitér eventuelt lejeren med til møder i ejerforeningen.
11. Udlejning af bolig under salg
Hvis du skal udleje en bolig der er til salg, skal du tænke på følgende:
- Du skal fastsætte huslejen ud fra gældende regler for omkostningsbestemt leje samt skatteregler for fast udlejning af bolig. Læs mere om fastsættelse af husleje, skatteregler efter personskatteloven, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen og skat af lejeindtægt ved delvis udlejning
- Hvordan du fastsætter lejeperioden. Læs nærmere om lejeperiode og opsigelse.
Husk, at salg ikke er en gyldig årsag for udlejer til at opsige en løbende lejeaftale. Skal du selv benytte boligen (til egen beboelse), kan du opsige lejeaftalen med et års varsel. Får du boligen solgt, overtager køber imidlertid som udgangspunkt din rolle i den gældende lejeaftale med lejer. Køber kan således forsøge at opsige lejer med et års varsel for selv at anvende boligen til beboelse. Hvis lejeren modsiger sig dette, skal sagen afgøres ved boligretten.
Hvad angår lejeperioden, indgås der ofte en tidsbegrænset aftale med gensidig kort opsigelsesvarsel, eksempelvis en til tre måneder ved salg eller ønsket fraflytning. Der er dog ikke hjemmel i lejeloven for denne type aftale, da lejeloven er baseret på, at en lejer, der overholder sin del af aftalen om betaling af husleje, vedligeholdelse af lejemål osv., ikke kan opsiges af udlejer. En gensidig aftale mellem dig og lejer om tre måneders opsigelse beror derfor på, at lejeren vælger at efterleve dit ønske om opsigelse, når den tid kommer. Modsætter de sig at fraflytte lejemålet, skal sagen afgøres i boligretten, hvor praksis tages ud fra lejeloven.
Der er potentielt en del faldgruber ved udlejning af boliger under salg, så det kan anbefales at tage en boligadvokat eller ejendomsmægler med på råd, inden du annoncerer boligen til leje.
12. Frygt ikke for mange henvendelser på din bolig
Når du har oprettet en bolig hos BoligPortal, kan du filtrere blandt de lejere, der har kontaktet dig, ud fra alder, beskæftigelse m.m.. Derved kan du hurtigt skabe dig et overblik og kontakte de lejere, der er relevante for dig. Du skal dermed ikke frygte, at du får for mange henvendelser og mister overblikket. Når du har fundet den rigtige lejer og du markerer lejemålet som udlejet, vil systemet desuden automatisk sende et høfligt afslag til de resterende boligsøgende, der har vist interesse for din bolig. Så dette skal du heller ikke bekymre dig om.
Held og lykke med at udleje din bolig – vi håber, at du er blevet afklaret og at vi ses på BoligPortal.