Spar 2000 kr. om måneden ved at pendle til Aarhus

Hos BoligPortal, Danmarks største lejeboligportal, kan man mærke, at januar er en stor flyttemåned. Sidste år var interessen for lejeboliger høj med tæt på en million besøgende på www.boligportal.dk, hvilket er 6% højere end gennemsnittet for besøgende pr. måned i 2019. Igen i år er der stor interesse. Således er antallet af besøgende på portalen steget med næsten 10% i årets første dage sammenlignet med samme periode sidste år. Mange nye studerende søger bolig i hjertet af Aarhus, så det giver ekstra stor efterspørgsel på lejeboliger i Aarhus C og høje huslejepriser. Derfor kan det være en god idé at udvide boligsøgningen og overveje at bosætte sig lidt uden for Aarhus og pendle, hvis man ønsker sig at spare penge på huslejekontoen.

Bo uden for centrum og spar penge

BoligPortal har lavet en sammenligning af gennemsnitlige huslejepriser i Aarhus C, og huslejepriserne i pendlerafstand fra centrum. Lejeboliger i Skanderborg, Horsens og Randers – som har gode transportmuligheder til Aarhus C – er i gennemsnit billigere end de aarhusianske. Man kan for eksempel spare 2.123 kr. ved at bosætte sig i Randers og pendle til studiet i Aarhus.

Den administrerende direktør for BoligPortal, Anders Hyldborg kommer med guldkorn til studerende, der er værd at tage med i overvejelserne: ”Hos BoligPortal vil vi gerne gøre unge og nye studerende opmærksom på de muligheder, der ligger i søge lejeboliger i udkanten af centrum eller lidt uden for byen. Det øger chancen for at finde en lejebolig, og samtidig kan det også mærkes på pengepungen, da det ofte er billigere at bo uden for byen,”.

Gode råd til sikker boligsøgning

I højsæsonen er der stor rift om lejeboligerne i Danmark, hvilket kan skabe en ivrighed blandt lejerne. Her er det vigtigt at slå koldt vand i blodet og benytte vores gode råd til at sikre sig, at man ikke ryger i kløerne på boligsvindlere. Boligsvindel på nettet kan både finde sted på sociale medier og på udlejningssider, og boligsvindel kan forekomme på forskellige måder.

  1. Pas på dine penge: Betal aldrig forudbetalt leje, depositum eller husleje for en bolig, du ikke har set i virkeligheden.
  2. Tjek ejeren af boligen: Slå boligens adresse op på boligejer.dk og se hvem der ejer boligen.
  3. Kommunikér sikkert: Søger du bolig via en udlejningsside, så hold kontakten via beskedsystemet.
  4. Vær opmærksom på betalingsløsninger: Betal aldrig depositum kontakt eller gennem udenlandske betalingsløsninger.
  5. Vær på vagt: Hold øje med om udlejer skriver på engelsk, har udenlandske nummer og/eller bor i udlandet. Det gælder især, hvis annoncen er skrevet på dansk.

Se her, hvordan du laver en god lejebolig ansøgning.

Se her, hvordan du laver en god profil til din lejebolig ansøgning.

Opret BoligAgent

Hvis du endnu ikke har fundet din lejebolig, kan du starte med at oprette vores BoligAgent. Det er ganske gratis, og gør boligsøgningen nemmere for dig! BoligAgenten spejder boliger for dig efter dine kriterier, og dermed sikre du dig, at boligagenten sender dig mails, så snart der dukker boliger op, som matcher dine søgekriterier. På den måde misser du aldrig din drømmebolig.