Support   Login   Live chat by SightMax
Find rental property : Rent your property : Buy property : Sell property
Nyt om boligmarkedet |   Bolignyheder   |
Tilbage til oversigt
Læs forrige nyhed
Læs næste nyhed
Mest læste
Danmarks billigste lejebolig-kommuner

Her får du Danmarks billigste sommerhus

Færdige studerende skaber flaskehals på lejeboligmarkedet

Boligpriser i frit fald - se hvor meget priserne er faldet i hver enkelt kommune

Søgning

 
Søg i
BoligNyheder

Her er boligerne faldet mest i pris i 2011

30.12.11
En helt ny undersøgelse fra BoligPortal.dk viser, hvor i landet boligerne er faldet mest i pris de sidste seks måneder - og der er sket drastiske prisfald i nogle kommuner. Se her, hvordan prisudviklingen har været i dit lokalområde.

Det kan være rigtig mange penge værd at holde øje med udviklingen i priserne på boliger med et ”Til Salg” skilt i forhaven. Det viser en ny undersøgelse af udviklingen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris samt den gennemsnitlige udbudspris på alle boliger til salg i Danmark.

Undersøgelsen viser udviklingen over de sidste seks måneder og er foretaget af BoligPortal.dk.

Tallene fra BoligPortal.dk viser, at der er store forskelle på kvadratmeterpriserne, alt afhængigt af, hvor i landet du gerne vil parkere din flyttebil. Nordsjælland har sammen med København og Aarhus fortsat Danmarks højeste kvadratmeterpriser, men på landsplan er boligpriserne faldet i de sidste seks måneder.

- Ser vi på hele landet, så er priserne generelt faldet. Selv i de mest eksklusive boligområder i landet er boligpriserne faldet i de sidste seks måneder, men jo længere væk vi kommer fra de store byer, desto større er prisfaldet, siger Henrik Løvig, der er adm. direktør i BoligPortal.dk.

Og der er bestemt grund til at holde øje med prisudviklingen, hvis man er i markedet for en ejerbolig. I en række kommuner er der således sket store, gennemsnitlige fald i udbudspriserne fra den 8. juni i år og frem til den 8. december, hvor undersøgelsen blev afsluttet. Undersøgelsen viser tydeligt, at hvor priserne er stagneret i og omkring de største byer, så er prisfaldet tydeligt i landområderne.

- Rigtig mange danskere har stadig et ønske om at bo i de store byer, og det medfører naturligvis fortsat højere priser der i forhold til andre steder i landet. Det er ren udbud og efterspørgsel, siger Henrik Løvig og uddyber:

- Omvendt så er kvadratmeterpriserne faldet i en række mindre kommuner, hvor vi ser gennem-snitlige fald på mere end 20 procent, ligesom udbudspriserne samtidig er faldet med mere end 15 procent i nogle områder. Generelt kan vi blandt andet se, at priserne er faldet ganske kraftigt i Nordjylland, ligesom vi kan se relativt store prisfald på Midt- og Vestsjælland samt på Sydfyn, siger Henrik Løvig.

 

Gennemsnitlig prisfald

siden juni 2011

Kommune

Udvikling i m2-pris

9850 Hirtshals

       -34.6%

5856 Ryslinge

-25.5%

9340 Asaa

-24.6%

5762 Vester Skerninge

-20.8%

4941 Bandholm

-17.3%

5220 Odense SØ

-17.3%

8305 Samsø

-15.9%

3050 Humlebæk

-14.1%

4673 Rødvig Stevns

-14.0%

4320 Lejre

       -12.9%

8670 Låsby

-12.8%

4750 Lundby

-12.6%

5772 Kværndrup

-11.9%

3140 Ålsgårde

-11.6%

4390 Vipperød

-11.4%

9870 Sindal

-11.1%

4735 Mern

-11.0%

8200 Aarhus N

-10.9%

4270 Høng

-10.7%

6990 Ulfborg

-10.5%

3070 Snekkersten

-10.5%

3760 Gudhjem

-10.5%

4733 Tappernøje

-10.3%

7490 Aulum

-10.0%

5874 Hesselager

-9.9%

4660 Store Heddinge

-9.9%

9620 Aalestrup

-9.7%

6830 Nørre Nebel

  -9.4%

4230 Skælskør

-9.4%

Kilde: BoligPortal.dk

 

*Tallene er baseret på samtlige boliger til salg henholdsvis den 8. juni 2011 samt den 8. december 2011. Der er ikke skelnet mellem boligtyper.

 blev etableret i 1999 for at gøre det lettere for lejere og udlejere at komme i kontakt med hinanden.


Boligportal.dk er Danmarks største markedsplads for lejeboliger med mere end 51.000 udlejede boliger i 2010. Boligportal.dk henvender sig både til lejere og udlejere, købere og sælgere.



For yderligere kommentarer til ovenstående er du velkommen til at kontakte BoligPortal.dk’s administrerende direktør, Henrik Løvig på telefon 61 79 94 31. Ønsker du hjælp til at skaffe yderligere data, så kontakt BoligPortal.dk’s PR- og kommunikationsansvarlige, Søren Schmidt, på telefon 29 87 68 29.



Læs forrige nyhed   Læs næste nyhed
Få ugentlig e-mail med BoligNyheder
Tilmeld
BoligNyheder
Frameld
BoligNyheder
Pressemeddelelser
14.05.12 Færdige studerende skaber flaskehals på lejeboligmarkedet
07.05.12 Danmarks billigste lejebolig-kommuner
30.04.12 Her får du Danmarks billigste sommerhus
30.04.12 Se prisen på sommerhuse i din kommune
23.04.12 Boligsøgende i provinsen har store chancer på nettet
18.04.12 Boligmarkedet i provinsen er flyttet på nettet
13.04.12 Se, hvad en lejebolig koster på lige netop din gade i Aarhus
  Vis alle
Kontakt:
Journalister og andre interessenter er velkomne til at kontakte adm. direktør Henrik Løvig på tlf. +45 6179 9431
 
BoligPortal.dk ApS

BoligPortal.dk ApS
Helsingforsgade 27
DK-8200 Århus N
Danmark

Cvr. nr. 26722535

Tlf: 70 20 80 82

E-mail: info@boligportal.dk


Følg os på:

BoligPortal


Rental Companies

Partners