Udlejning af boliger under salg
Ved udlejning af boliger, mens de er under salg, er følgende vigtigt at holde for øje:
- Fastsættelse af husleje ud fra gældende regler for omkostningsbestemt leje samt skatteregler for fast udlejning af bolig Læs nærmere om fastsættelse af husleje eller skatteregler ved udlejning af bolig.
- Fastsættelse af lejeperiode. Læs nærmere om lejeperiode og opsigelse
Det bør ligeledes bemærkes at salg ikke er gyldig årsag til som udlejer at opsige en løbende lejeaftale. Skal du selv benytte boligen (til egen beboelse), kan en lejeaftale opsiges med 1 års varsel. Får du boligen solgt, overtager køber imidlertid som udgangspunkt din rolle i den gældende lejeaftale med lejer. Køber kan således forsøge at opsige lejer med et års varsel, for selv at anvende boligen til beboelse. Hvis lejer modsiger sig dette, skal sagen afgøres ved boligretten.
Hvad angår lejeperioden, indgås der ofte en tidsbegrænset aftale med gensidig kort opsigelsesvarsel, eksempelvis 1-3 måneder, ved salg eller ønsket fraflytning. Der er dog ikke hjemmel i lejeloven for denne type aftale, da Lejeloven er baseret på at en lejer, der overholder sin del af aftalen om betaling af husleje, vedligeholdelse af lejemål osv., ikke kan opsiges af udlejer. En gensidig aftale mellem dig og lejer om 3 måneders opsigelse beror således på at lejer vælger at efterleve dit ønske om opsigelse, når den tid kommer. Modsætter de sig at fraflytte lejemålet, skal sagen afgøres i boligretten, hvor praksis tages ud fra Lejeloven.
Der er potentielt en del faldgruber ved udlejning af boliger under salg, så det kan anbefales at tage en boligadvokat eller ejendomsmægler med på råd, inden boligen annonceres til leje.
Læs mere om fremleje af din bolig
Læs mere om lejeperiode og opsigelse
Læs mere om fastsættelse af husleje
Læs mere om depositum og forudbetalt leje
Læs mere om skatteregler ved udlejning af boliger
Læs mere om udfærdigelse af lejekontrakt
|
Ansvarsfraskrivelse Oplysningerne på disse sider skal tages som indledende orientering vedrørende boligudlejning. Informationerne er indhentet fra diverse myndigheder og øvrige instanser i juni 2010. Boligportal.dk fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl, mangler eller fortolkninger af oplysningerne, herunder også juridisk og økonomisk ansvar for evt. følger af udlejning ud fra de angivne oplysninger.
|
|
 |
 |
Hvordan får jeg lejerne til at kontakte mig direkte?
|
|
|
Ved at indrykke en gratis findLejerPakke kan du annoncere en bolig og på den måde få lejerne til at kontakte dig direkte. Alle henvendelser pr. e-mail opsamles automatisk i Bolig-portal.dk's system, så efter login er det bare at udvælge den lejer, du ønsker.
|
|
|
|
|