Udfærdigelse af lejekontrakt
En lejeaftale mellem udlejer og lejer indgås oftest på en standard lejekontrakt. Aftalen indeholder udlejers og lejers rettigheder i forbindelse med udlejningen, herunder
- Navn og adresse på udlejer og lejer(e)
- Lejemålets adresse, størrelse, inventar og brugsret
- Oplysninger om lejeforholdet, herunder overtagelsesdato, evt. ophørsdato, husleje, depositum og forudbetalt leje samt a conto forbrugsudgifter
- Lejemålets stand ved overtagelse samt regler for hvem der står for vedligeholdelse af lejemålet.
- Tilladelse eller ikke tilladelse til husdyr
- Henvisning til eksisterende husorden (vedlægges lejekontrakten)
- I lejekontraktens §11 kan tilføjes evt. fravigelser og tilføjelser til de enkelte punkter i lejekontrakten.
Som privat udlejer kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat med erfaring i lejeloven til udfærdigelse eller
gennemgang af lejekontrakten, inden den underskrives med lejer, ikke mindst hvis det er første gang du udlejer din bolig. Lejeloven er i høj grad til for at beskytte lejeren, og der kan dermed være en række potentielle faldgruber hvis du som privat ejer vælger at leje din bolig ud i en periode, f.eks. inden eller mens boligen er annonceret til salg.
Du kan hente nærmere information om udfyldning af lejekontrakt i den vejledning der medfølger ved ovennævnte standard formular.
Desuden kan du læse mere om udvalgte emner vedr. udlejning herunder:
Læs mere om fremleje af din bolig
Læs mere om lejeperiode og opsigelse
Læs mere om fastsættelse af husleje
Læs mere om depositum og forudbetalt leje
Læs mere om udlejning af boliger under salg
Læs mere om skatteregler ved udlejning af boliger
|