Support   Log ind   Live chat by SightMax
Find lejebolig : Udlej bolig : Køb bolig : Sælg bolig
Nyt om boligmarkedet |   Bolignyheder   |
Tilbage til oversigt
Læs forrige nyhed
Læs næste nyhed
Mest læste
Flere huse på tvangsauktion i regioner med store prisfald

Boligpriser i frit fald - se hvor meget priserne er faldet i hver enkelt kommune

Her får du Danmarks billigste villaer

Her er boligerne faldet mest i pris i 2011

Søgning

 
Søg i
BoligNyheder

Drop panikken i boligjagten

29.07.10
Drop panikken i boligjagten
I dag får de kommende de studerende besked om, hvilken uddannelse de er optaget på. Det betyder rift om studieboligerne i uddannelsesbyerne, og i takt med at efterspørgslen stiger, er der også større risiko for at blive narret af fupudlejere. Derfor skal de unge bevare roen og ikke smide forsigtigheden over bord i boligjagten, råder Boligportal.dk.

Boligjagten går for alvor ind i dag i landets uddannelsesbyer. Det er dagen, hvor de unge får besked om, hvilken uddannelse de er optaget på, og for mange betyder det klarhed over, i hvilken by de skal bo i de næste år. På landets største internetportal for lejeboliger, Boligportal.dk, mærker de hvert år, når posten har været rundt med svar til de studerende. August er den måned på året, hvor boligsøgningen er på sit allerhøjeste. Efterspørgslen efter boliger er 28 procent højere i august end for en gennemsnitsmåned på Boligportal.dk.

- Allerede i maj og juni, inden studenterne har danset af, mærker vi den første stigning i boligsøgningen, fordi mange unge er sikre på, hvilken by de skal til. Og søgningen får et markant ryk opad, når de unge får besked om optagelse, fortæller adm. direktør i Boligportal.dk, Henrik Løvig.

Hold hovedet koldt og undgå fupudlejere
En væsentlig del af brugerne på Boligportal.dk er naturligvis de unge studerende, hvoraf mange af dem skal ud og stå på egne ben for første gang.

- Mange unge har høje forventninger til deres første bolig i byen, og der er nærmest kamp om de attraktive lejligheder. Det får nogle unge til at smide forsigtigheden over bord – og det kan der desværre være nogle, som udnytter, siger Henrik Løvig. Derfor skal de unge passe på ikke at tabe hovedet i boligjagten, og så skal de også indstille sig på, at det ikke nødvendigvis er drømmeboligen, man flytter ind i første gang. Det kan være, at man bliver nødt til at gå på kompromis med et par kriterier, oplyser Henrik Løvig og tilføjer, at man på Boligportal.dk gør, hvad der er muligt, for at holde useriøse udlejere væk.

Fakta: Gode råd til at undgå fupudlejere
  • Få altid en lejekontrakt, som er underskrevet af udlejer. Lad dig ikke presse til at underskrive, det kan være tegn på, at der er noget galt.
  • Overfør ikke penge til udlejer, før du har en underskrevet kontrakt i hånden. Og når du overfører – så brug banken, så transaktionen kan spores. Bruge aldrig online-betalingstjenester som Western Union eller lignende.
  • Undgå penge under bordet. Det er både ulovligt, og du får meget svært ved at få pengene igen.
  • Bevar roen og vurder boligen sagligt – også selvom den ser perfekt ud ved første øjekast.
  • Start eventuelt i byens yderområder. Så kan du altid bevæge dig mod centrum, når roen falder over markedet igen.
  • Har du mistanke om, at der foregår noget ulovligt, kan du tjekke, hvem der ejer boligen ved at kontakte tinglysningskontoret i den kommune, hvor boligen ligger.



Læs forrige nyhed   Læs næste nyhed
Få ugentlig e-mail med BoligNyheder
Tilmeld
BoligNyheder
Frameld
BoligNyheder
Pressemeddelelser
02.02.12 2011 blev et rekordår for BoligPortal.dk
31.01.12 Villasalg på 25 millioner blev årets dyreste
20.01.12 Her er Københavns dyreste lejeboliger
13.01.12 Her får du Danmarks billigste villaer
13.01.12 En udsigt til 40.000 kr. om måneden - se Jyllands dyreste lejebolig
30.12.11 Her er boligerne faldet mest i pris i 2011
28.12.11 Her er Danmarks dyreste lejeboliger
  Vis alle
Kontakt:
Journalister og andre interessenter er velkomne til at kontakte adm. direktør Henrik Løvig på tlf. +45 6179 9431
 
BoligPortal.dk ApS

BoligPortal.dk ApS
Helsingforsgade 27
DK-8200 Århus N
Danmark

Cvr. nr. 26722535

Tlf: 70 20 80 82

E-mail: info@boligportal.dk


Følg os på:

BoligPortal


Storudlejer

Partnere