En dejlig og moderne ejerlejlighed i et flot og markant byggeri.
Ejendommen er fra år 2006, og funkler med sine hvide facader og de grønne omgivelser. Her er foruden eget pulterrum også fælles p-areal m.m.
Lejligheden ligger i stueplan med en privat terrasse og er utrolig lys og veludnyttet.
Der er entré kombineret med et flot lyst køkken. Mellemgang med indbyggede skabe samt et soveværelse med indbyggede skabe.
Et lækkert klinkebadeværelse med en separat bruseniche og plads til vaskesøjle.
Selve stuen er meget lys og har et stort glas- og dørparti til den skønne solterrasse.
Fra lejligheden er der kort afstand til studiepladser, indkøb, bus, letbane og de grønne omgivelser ved Stadion og vandet.