Mangler I et midlertidigt hjem i et par måneder? Stort et-plans familiehus udlejes helt eller delvist møbleret fra 1. september 2024 til 14. februar 2025. Der er mulighed for, at bo der i hele eller dele af udlejningsperioden. Huslejen er inklusivt forbrug.
Huset er højtbeliggende i Gjessø, 7 km fra Silkeborg - en dejlig landsby med skole, dagtilbud og en velassorteret købmand. Herfra går der bus til Silkeborg.
Den perfekte mulighed for jer, der vil prøve at bo i Gjessø eller eks. mangler en mellemstation, mens I bygger/renoverer hus.
Da vi rejser udenlands et halvt års tid, er vi interesserede i lejere, der vil nyde godt af og passe godt på vores hus. Da vi har tre kælne og pelsfyldte katte (se billede), prioriterer vi en katteglad lejer, som har lyst til at fylde op i foderautomaten 1-2 gange om ugen (på vores regning) og stryge dem lidt med hårene, mens vi er væk, så huset kan forblive deres hjem. Kattene har kattelem i gangen og er altid ude om natten, og når vi ikke er hjemme. De er forsikrede, mens vi er væk. Nærmere aftaler omkring dem følger, når det bliver aktuelt.
Ift. hel eller delvis møblering, ønsker vi at afstemme jeres behov med vores og sammen finde frem til, hvad vi lader stå i udlejningsperioden. Vi har eks. mulighed for at rydde et par værelser, mens store møbler i stue og køkken-alrum samt den store seng i soveværelset med sikkerhed bliver stående.
Der er i øvrigt mulighed for også at leje vores bil i perioden til en favorabel pris.