Attraktivt beliggende på den stille del af Fortunvej, tæt ved Ermelunden og
Dyrehaven, finder du denne flot gennemrenoverede villa med kælder. Villaen
er moderne og indflytningsklar med nøje gennemtænkte detaljer og indeholder
197 m2 i grundplan og 1. sal samt 75 m2 brugbar og veludnyttet kælder.
Når du træder ind i villaen, bliver du mødt af brede plankegulve,
designer-tapet og Toni-armaturer i både køkken og badeværelser. De
sprossede vinduer og indbyggede skabe bidrager til den gennemførte og
hyggelige stil.
Ejendommen byder på hele 5 soveværelser samt 3 badeværelser og 1
gæstetoilet. Yderligere er der 2 værelser i kælderen, perfekt til gæster
eller som hobbyrum.
Den store stue er i åben forbindelse med det lækre køkken, og her er der
både gennemgående pejs og 2 dobbeltdøre ud til den store sydvestvendte
træterrasse.
På første salen har det ene værelse udgang til 2 store altaner, mens de 2
andre værelser har dobbeltdøre ud til en ca. 30 m2 tagterrasse.
I kælderen finder du endnu et badeværelse, to værelser, et
bryggers/vaskerum og et depotrum.
Haven er sydvestvendt, så solen kan nydes på terrassen fra morgen til aften
i denne solrige og private have. Haven tilbyder nedgravet trampolin,
gyngestativ/ rutsjebane, og smukke gamle frugttræer og er nem at
vedligeholde. Der findes skur til opbevaring samt parkeringsmuligheder til
biler og cykelskur.
Beliggenheden er enestående med få minutters gang til skoven og gode
transportmuligheder mod Lyngby og Klampenborg hvorfra der er gode
forbindelser til København eller nord på. Indkøb kan fortages i
nærområdet- her er der flere muligheder ved Jægersborg Alle, Ordrupvej
eller Gentoftegade.
Udlejes kun til Expats
Forbrug er ikke inkluderet