Hvis du har lyst til at bo i Sæby`s absolutte centrum i en skøn nymoderniseret og rolig ejendom få minutters gang fra torvet og desuden have to skønne altaner - en østvendt med morgensol og en syd/vestvendt med eftermiddag/aftensol, så er denne lejlighed lige noget for dig.
Lejligheden er lys og indbydende med flotte trægulve, store vinduer og fin rum-inddeling.
Først træder du ind i en fin entre med garderobeskab. Fra entreen er der indgang til den hyggelige stuen, hvor der er udgang til den ene altan. Fra stuen er der åben adgang til et helt nyt og moderne køkken med god plads til et spisebord. Køkkenet indeholder nyt komfur med induktionskogeplade og ovn. Køle/fryseskab og ny opvaskemaskine. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens anden altan.
Lejligheden har et meget stort og rummeligt soveværelse med ny skydedørs-garderobe.
Desuden er der et dejligt nyistandsat badeværelse med gulvvarme. I badeværelset er der mulighed for at installere egen vaskemaskine.
I ejendommen er der elevator og indendørs cykelkælder. Fælles vaskeri og eget depotrum.
Der er desuden adgang til stor dejlig fælles syd og vestvendt have.
Foran ejendommer er der god mulighed for parkering.
Lejligheden er ikke-ryger.